Fortsæt til indhold

Pas på vandet når du skal hjem fra julefrokost

Krimi
Arkiv

Normalt er det snaps, øl og kolde sjusser, vi skal passe på ved julefrokosten. Men i år opfordrer politiet til at vi passer på vandet.
For både i Øresund og Roskilde Fjord stiger vandstanden markant i løbet af eftermiddagen og aftenen, så lavtliggende områder vil være truet af oversvømmelser.
Advarslen gælder al færdsel ved kysterne i hele politikredsen - altså i Frederikssund, Halsnæs, Gribskov, Helsingør, Fredensborg, Hørsholm, Lyngby-Taarbæk og Gentofte.
"Da det er en stor julefrokostdag beder vi om, at tage det med I betragtning, når man skal hjem og mørket har sænket sig," siger pressekoordinator ved Nordsjællands Politi, Henrik Suhr.