Fortsæt til indhold

Svindlere ville hæve 15.000 kr.

Krimi
Arkiv

Der er blevet advaret mod dem igen og igen.
Og de elendige formuleringer i mailen burde have fået alle advarselslamper til at blinke hos en 37-årig kvinde fra Frederikssund-området.
Ikke desto mindre hoppede hun i med begge ben og udfyldte et skema med sine personlige oplysninger og kononummeret til banken i den tro, at det ville betyde, at SKAT kort efter ville indsætte 989.67 kroner på hendes konto.
Men i stedet for at blive lidt rigere, blev hun i stedet ringet op af sin bank torsdag.
"De ville bare vide, om det var rigtigt, at hun ville overføre 2.000 Euro til en konto i udlandet, som banken intet kendte til. Dét havde kvinden intentioner om, og derfor bremsede banken overførslen. Men vi vil meget gerne benytte lejligheden til igen at advare mod den type mails, som i nogle tilfælde ligner de rigtige, men hvor det - hvis man fokuserer på andet end beløbet - som regel er muligt at se på sproget og mailadresser, om det nu også er noget, man bør stole på," lyder det fra Henrik Duus fra Nordsjællands Politi.