Fortsæt til indhold

Politiet fandt fingeraftryk på stjålne designstole

Krimi
Tim Panduro

Finger- og håndaftryk på nogle stole er årsag til, at en 20-årig hillerødaner er blevet sigtet i en sag om designtyveri.
Manden er ifølge politiassistent Flemming Christiansen i første omgang blevet sigtet for hæleri.
"Vi fandt nogle 7'erstole og to PH-lamper i et kælderrum i Østervang i Hillerød, som den 20-årige havde adgang til", siger Flemming Christiansen.
En ransagning af den 20-åriges lejlighed gav ikke yderligere resultater.
Den 20-årige er ifølge Flemming Christiansen prospect i Bandidos og velkendt af politiet.