Politiet efterlyser rød svensk Volvo
Jacob Nielsen
Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser en svensk indregistreret bil, som et set i forbindelse med en række indbrud. Bilen - en rød Volvo (formentlig en model V50) har registreringsnummeret LRO 405.
Den er set køre fra flere gerningssteder til indbrud, og personerne i bilen har flere gange udvist mistænkelig adfærd omkring ejendomme på Midtsjælland.
Personer der har set den røde Volvo, eller har kendskab til, hvor bilen befinder sig, bedes kontakte Midt- og Vestsjællands Politi på 1-1-4.