Tre-årig dreng tog bussen alene
Blev hurtigt genforenet med sine forældre
Af Michael Braunstein
En tre-årig dreng steg fredag morgen 3. maj på en bus i Søparken i Allerød med kurs mod Hillerød, angiveligt med det udtrykte ønske, at han gerne ville ud at køre en bustur.
Den kvindelige chauffør valgte at tage drengen med, fordi hun fandt, at det mere sikkert end at lade ham stå på gaden, oplyser Nordsjællands Politi.
Chaufføren ringede fra bussen til politiet, der kort efter modtog en efterlysning fra drengens forældre.
Drengen blev på den måde hurtigt forenet med sine forældre igen.