36 fik klip i kørekortet
Susie Jessen
Flere beboere fra Sjølundsparken i den lille by Harte ved Kolding har været så trætte af at folk har kørt alt for stærkt på Esbjergvej, at de kontaktede politiet og opfordrede til en fartkontrol. Dette gennemførte politiet torsdag, hvor man roligt kan sige, at beboerne havde ret.
I tre en halv time var politiet på kontrol i området, hvor der er en hastighedsbegrænsning på 50 kilometer i timen. I den periode blev hele 41 folk taget for at køre for stærkt. 36 af dem fik et klip i kørekortet og fem en betinget frakendelse af kørekortet.