Fortsæt til indhold

Bliv indenfor

Krimi
Arkiv

Politiet har siden i formiddags været i fuld sving med at undersøge et særdeles mistænkeligt dødsfald, hvor en mand tirsdag er fundet død i et hus på Byvej i Frederikssund.
Kort før klokken 15 sluttede en hundepatrulje og efterforskere fra afdelingen for personfarlig kriminalitet sig til efterforskningen og teknikerne i Frederikssund.
Politiet er gået i gang med at afsøge de omkringliggende haver omkring huset på Byvej. Nordsjællands Politi råder derfor beboere, der er hjemme, om at blive indenfor, imens de borgere, der ikke er hjemme, opfordres til at blive væk fra området.
To politiafspærringer gør, at ingen har mulighed for at nærme sig huset på Byvej. Ifølge Lokalavisens oplysninger forventer politiet ikke, at politiafspærringerne bliver ophævet foreløbig.
Manden skulle efter sigende være sidst i 30'erne. Han blev angiveligt fundet død i formiddags.
Artiklen opdateres.