Nazi-hærværk mod biler
Tim Panduro
Tre bilejere fik en ubehagelig overraskelse i løbet af weekenden. Deres biler er blevet ridset med en skarp genstand - og udover tilfældige ridser er der blevet ridset hagekors ind i bilernes lak.
To af bilerne holdt på p-pladsen ved Åmosevej og den sidste holdt ved Åtoften.
Hærværket har fundet sted mellem fredag klokken 21 og lørdag klokken seks morgen.
Politiet hører gerne nærmere fra folk med kendskab til hærværket på telefon 1-1-4.