18-årig skød due med jagtgevær på stille villavej
En 18-årig mand er blevet sigtet efter at have skudt en due med et jagtgevær i Klampenborg
Af Anders Bruhn Kristensen anders.b.kristensen@lokalavisen.dk
En 18-årig mand fra Klampenborg så sig mandag ved middagstid så sur på en due i et træ, at han besluttede sig for at skyde den ned med et jagtgevær. Nedskydningen af duen fandt sted på Vitus Berings Allé i Klampenborg, og derfor er den 18-årige mand nu blevet sigtet for overtrædelse af jagtloven.
"Man må ikke gå på jagt i byområde uden tilladelse. Man har ikke skyggen af chance for at vide, hvor man rammer henne med et jagtgevær, så manden er heldig med, at han ikke ramte andet", forklarer vicepolitikommissær Finn Duris fra Nordsjællands Politi.