Fortsæt til indhold

To anholdt efter våben- og narkofund

Nordsjællands Politi rykkede ud på adresser i både Hørsholm og Kokkedal

Krimi
Morten Timm

Adresser i Hørsholm og Kokkedal var med på politiets liste, da de torsdag gennemførte endnu en storstilet aktion mod bandemiljøet.
Ifølge Nordsjællands Politi blev en 27-årig mand truffet i sin lejlighed i Egedalsvænge, og ved ransagningen fandt politiet flere skydevåben, herunder en AK47.
Den 27-årige blev anholdt og fremstillet i grundlovsforhør senere torsdag eftermiddag, hvor han blev varetægtsfængslet frem til 30. maj.
En patrulje stod også klar kl. 9 torsdag morgen på en adresse på Skovkanten i Hørsholm. Her blev en 23-årig mandlig beboer anholdt efter fund af narko på bopælen.
Ligeledes pågreb en patrulje i samme aktion en 18-årig mand på Sporegangen i Helsingør. Han var i besiddelse af en pistol og blev anholdt.