Fortsæt til indhold

Røg gennem isen i voldgrav

Krimi
Arkiv

Der blev handlet hurtigt, da to piger i aftes kl. 18.58 gik gennem isen i en voldgrav ved voldene i Fredericia. De to søskende på 12 og 14 år gik ud på isen for at fange deres hund. Men alle tre røg i det kolde vand. Tililende slog straks alarm, og en politipatrulje var på stedet kun et minut efter. Ved hjælp af et reb kom pigerne op på land igen.
"De ville blot redde deres hund - og tænkte derfor ikke på, hvor farligt det er at gå ud på isen", lyder det fra lokalpolitiet i Fredericia.
Pigerne var forkomne, meget forskrækkede og måtte forbi sygehuset til et tjek.