Fortsæt til indhold

Mand blev truet med kniv i sin egen kælder

Krimi
Tim Panduro

En beboer i en villa på Rosenvej i Tulstrup ved Hillerød blev lørdag aften ved 19-tiden truet med en kniv af to mænd i sit eget hjem.
Ifølge vicepolitikommissær Anker Sylvest fra Nordsjællands Politi i Hillerød hørte manden, at det puslede i villaens kælder.
Da han gik ned for at undersøge sagen, blev han presset op mod en væg af to mænd. Den ene truede ham med en kniv, inden de forsvandt med pas, kørekort og et ukendt beløb i udenlandsk valuta.
Ifølge Anker Sylvest blev røveriet først anmeldt til politiet mandag. Årsagen til den sene anmeldelse kan politiet ikke oplyse.