Rammer bil der rammer bil der rammer bil der rammer ...
En 39-årig mand holdt ifølge politiet ikke afstand. Så begyndte domino-effekten.
En person er sigtet for ikke at holde afstand til den forankørende.
I alt var fire biler involveret i et uheld torsdag.
Det skriver Østjyllands Politi i sin døgnrapport.
Torsdag klokken 15.00 skete der et færdselsuheld på Østjyske Motorvej i Aarhus N, hvor fire biler i nordgående retning var involveret i et harmonikasammenstød.
I forbindelse med køkørsel påkørte en 39-årig mandlig bilist den forankørende bil ført af en 58-årig mand.
Den 58-årige blev dermed skubbet op i en forankørende 43-årig mand, som blev skubbet videre op i en 52-årig mand.
Ingen personer kom umiddelbart alvorligt til skade, men den 39-årige blev altså sigtet for ikke at holde nok afstand til den forankørende.