Fortsæt til indhold

Knivkast fra kørende bil, men politiet var ikke imponeret

Manden havde åbenbart ikke et anerkendelsesværdigt formål, da han kastede med knivene.

Krimi

En 28-årig mand forsøgte at bortskaffe sig ulovlige knive.

Ud ad vinduet var ikke løsningen - åbenbart. Politiet forsøgte at stoppe køretøjet, hvorefter en mand i bilen startede knive kaste-showet. Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Knivkasteren kørte på Nydamsvej i Aarhus Nord, og kastede knivene ud ved Vorregårds Allé.

Manden i bilen blev efterfølgende sigtet for at overtræde knivloven ved at have været i besiddelse af to knive på et offentligt tilgængeligt sted uden et anerkendelsesværdigt formål.

Det blev også til en anholdelse af manden.