Fortsæt til indhold

Mega-tungt penge-skab stjålet i Ry

Tyve med usædvanlige kræfter eller hjælpemidler på spil hos virksomhed

Krimi
Af Erland Rasmussen

300 kilo. Så meget vejede et pengeskab, der blev stjålet fra en virksomhed i Ry i forbindelse med et indbrud.
Det skete på Industrivej mellem fredag 12. september klokken 13.30 og søndag 14. september klokken 10.
Lokalpolitiet i Skanderborg oplyser, at pengeskabet ikke indeholdt penge, men kun papirer.
Det vides ikke, hvordan gerningsmændene kunne fjerne så tungt et pengeskab.