Fortsæt til indhold

Fik kørekørt i maj

To mænd stoppet i og omkring Skanderborg for at køre i stofpåvirket tilstand

Krimi
Arkiv

To biler blev sent i aftes og i nat stoppet i og omkring Skanderborg af politiet, og i begge tilfælde havde bilisterne indtaget euforiserende stoffer.
I hvert fald gav betjentenes narkometer udslag hos en 23-årig mand fra Aalborg, som ved 23-tiden blev stoppet ved Shell-tanken på Ørstedvej i Stilling. Det samme var tilfældet hos en 18-årig mand, der blev tjekket på Jernbanevej i Skanderborg.
Det viste sig så, at den 18-årige kun har få måneders erfaring med at være bilist med kørekort: Han havde fået kortet i maj - og nu er han så i fare for at miste det, fordi han efter politiets opfattelse satte sig bag rattet med et euforiserende stof i blodet.