Falsk pengeseddel brugt i supermarked
Betalte varer i Føtex i Skanderborg med falsk 100 Euro
Af Erland Rasmussen
En mand betalte torsdag 18. september klokken 14.21 for sine varer med en 100 Euro-seddel, som viste sig at være falsk.
Det oplyser Lokalpolitiet i Skanderborg, som efterfølgende får tilsendt optagelser fra videoovervågningen til nærmere granskning i forbindelse med efterforskningen.
Der er intet nærmere signalement af manden, der betalte med den falske pengeseddel, på nuværende tidspunkt.