Mejetærskeren blev lige lovlig varm
Michael Wulff
En hurtig indsats med en pulverslukker begrænsede skaderne på en mejetærsker, der torsdag middag brød i brand på Solkær nær Foldby.
"Folkene, der var i gang med at høste, skyndte sig at køre den brændende mejetærsker ind på det stykke med uhøstet korn. Det er ikke så tørt," fortæller indsatsleder Niels Freudendahl.
Han kom tilstede sammen med Falck i Hinnerup, der rykkede ud, men kun for at køle mejetærskeren lidt ned.
“Og så startede de den igen og fortsatte høstarbejdet,” siger Niels Freudendahl, Favrskov Brandvæsen.
"Det lykkedes mig ikke at finde ud af, hvad der havde forårsaget branden."