Kræften ligger over en som en stor, sort fugl

kunst Hun optrådte offentligt for første gang i 1954 som elev på Det Kongelige Teater i stykket "Du skønne ungdom". Siden har hun henrykket os i både film og tv-serier såsom "Baronessen fra benzintanken", "Olsen-Banden", "Matador", "Dansen om Regitze", "Ørnen" og "Den gode vilje" af Bille August. Nu er hun aktuel med ny bog og 20.september var der premiere i Spanien på filmen, "Stille hjerte", også af Bille August, hvor hun spiller hovedrollen om en mor, der er døende af en uhelbredelig sygdom. Og som derfor er blevet enig med familien om aktiv dødshjælp.
Ghita Nørby har selv prøvet at være livstruende syg. Både af kræft i underlivet i 1993 og af brystkræft. Derfor fik hun også fjernet venstre bryst i 2010.

Kæmpe og leve

"Man lærer at leve med det og kæmpe," siger Ghita Nørby til Lokalavisen.
Hun blev opereret rask ved at få fjernet brystet og fik ingen efterbehandling, ud over at hun hver aften tager en anti-østrogen-pille, som heldigvis ikke giver hende bivirkninger. Da hun var over 70, da sygdommen blev konstateret, ville hun ikke have lavet et nyt bryst. Derfor har hun i dag blot en brystprotese. Både den og arret minder hende om sygdommen.
"Har du en gang haft kræft, så har du det altid, man slipper det aldrig. Men det vil ikke sige, at du ikke også glemmer det. Jeg lever med det og går ikke rundt og spekulerer på det hvert sekund. Og det er det vigtigste. Du skal ikke bruge kræfter på at kæmpe med det, man skal bruge kræfterne på at leve med sin kræftsygdom. Og det er det, jeg gør. Så det er på den måde, jeg tackler en situation, der aldrig vil forlade mig, for det er jo ligegyldigt hvad jeg gør, jeg vil altid have påmindelsen i form af arret. Jeg er jo ikke blevet genoprettet eller forskønnet på nogen måde, så det er et levende ar i kroppen og også i sjælen. Så jeg prøver at leve med det, så det ikke forstyrrer mit liv. Det er den skæbne, jeg er løbet ind i, og så er det så sådan," fortæller skuespillerinden, der heller ikke tænker så meget på alder.

Spekulerer ikke på fortiden

"Jeg er ikke ked af min alder. Jeg lever bare. Jeg går ikke rundt og spekulerer på, hvad der skete i 1956. Det gør jeg altså ikke," siger Ghita Nørby, mens hun ler sin karakteristiske latter.
"Jeg lever lige nu, hvor jeg taler med dig, og når vi så er færdige, så vil jeg gå ind og drikke endnu kop morgenkaffe. Jeg er ikke en, der sidder og betragter mit liv i en lille krog. Jeg går ud i livet og regnen og solen og graver et hul til mine roser, jeg foretager mig noget. Jeg har ikke de bekymringer. De er rent tidsspilde, hvad skal vi med dem? Og jeg har rent faktisk ikke 100 år foran mig, så jeg prøver at elske hvert sekund, om det er godt eller dårligt, eller om jeg græder eller ler. Jeg vil gerne være her, og jeg ved godt, at det skal jeg ikke altid, og hvor skal jeg så gøre af det? Jeg kan ikke andet end gå ud ad landevejen og fløjte en lille melodi. Og det er min måde at tage det på, der er mange andre, men det er min," siger Ghita Nørby.
Hun har tacklet sine kræftsygdomme på sin måde, og hun tror, det vil være forskelligt fra person til person, hvordan man kommer gennem det.

På den anden side

"Hvornår man kommer på den gode side af brystkræften kommer meget an på, hvem man er, og hvilken alder man har. Er man 25 eller 35, når man får det konstateret, så er det en anden situation, end hvis du er 70. Det er det rent kvindeligt og på alle andre måder. At det altid er et ar i kroppen og et ar i sjælen, det tror jeg, vi deler, men der er forskel på hver alder, hvor man får sygdommen. Ikke fordi jeg var ligeglad, fordi jeg var ældre, det var jeg ikke, men jeg ser da også rimeligt på det, at rammes en ung kvinde af brystkræft, så er det hendes køn, der rammes, på en anden måde end mit rammes."
For skuespillerinden var det forbundet med stor sorg at få kræft.
"Man bliver jo så rædselsslagen og så fortvivlet, det er jo ikke på det tidspunkt, man går ud og drikker champagne og synes, tilværelsen er den allerbedste. Det er en voldsom sorg og en voldsom sygdom, og den ligger over en som en stor, sort fugl resten af livet. Og nogen gange stiger den lidt op, så træder den lidt i baggrunden, og andre gange dykker den ned og kommer nærmere til ens synsvinkel alt efter, hvordan man har det. Men glemme det, det gør man ikke, men jeg tænker ikke på det hver dag og bruger det ikke som en pisk. Jeg er ikke offer, jeg prøver at leve," siger Ghita Nørby.

Spiser som hun vil

At hun prøver at leve så normalt som muligt giver sig også udslag i, hvad hun spiser og drikker.
"Jeg ryger ikke, men jeg drikker vin og spiser både det ene og det andet. Jeg er langt fra noget kontrolleret menneske, der kun spiser sunde ting, for jeg vil gerne tage del i tilværelsen på alle dens fronter, og jeg går altså ikke ind for, at man bare skal spise gulerodstoppen. Men ellers følger jeg mit hospital, som jeg er patient ved, så hvis jeg synes, jeg har det dårligt, så kan jeg ringe. Derudover dyrker jeg pilates og holder mig i gang. Men jeg sidder altså ikke henne i en krog."
Erfaringen fra sygdomsforløbet kan hun sagtens bruge i sit arbejde, men hun understreger, at det er en rolle hun spiller, og at det intet har med hende selv at gøre.
"Jeg spiller en karakter og et menneske, der ikke har noget med mit liv at gøre. For jeg ønsker ikke at blive ensbetydende med brystkræft. På scenen fortæller jeg en historie som skuespiller, og der må mit tidligere sygdomsforløb ikke tage fokus væk fra mit arbejde," siger Ghita Nørby.
Filmen "Stille hjerte" har premiere i Danmark 13. november i år. Ved premieren i Spanien blev filmen mødt med 20 minutters stående ovationer efter endt spilletid. Bogen, "Alle tiders Ghita", er udkommet 1. oktober på forlaget Lindhardt & Ringhof.