Fortsæt til indhold

Jæger glemte gevær på parkeringsplads

56-årig mand fra Skanderborg sigtes af politiet for overtrædelse af våbenloven

Krimi
Af Erland Rasmussen

En motionsløber fik sig en overraskelse, da han onsdag 1. oktober fandt et jagtgevær stående ved en skraldespand på en parkeringsplads ved Voerladegaard.
Løberen ringede til politiet om sit fund.
Det viste sig, at det var en 56-årig mand fra Skanderborg, der havde været på jagt i området.
Jægerens glemte simpelt hen sit gevær, da han skulle hente sin bil for at køre sin hund, der var kommet til skade, hjem.
Den 56-årige bliver nu sigtet for overtrædelse af våbenloven og kan se frem til en bøde, oplyser Lokalpolitiet i Skanderborg, der også fortæller, at det glemte jagtgevær ikke var ladt.