Fortsæt til indhold

Mand anholdt med mistænkelig pose

37-årig sigtes for tyveri, fordi han havde pose med tyvekoster og værktøj til indbrud

Krimi
Af Erland Rasmussen

Et fiskehjul og en pose med værktøj velegnet til indbrud fik politiet til at mistænke en 37-årig mand for indbrud, da betjente standsede manden på Møllegade i Skanderborg klokken 03.40 natten til onsdag 1. oktober.
I dagene inden var der nemlig netop blevet stjålet et havfiskehjul fra en adresse på Anesmindevej.
Politiets mistanke blev yderligere styrket af, at manden var iført mørk hue og sorte arbejdssko, ligesom der var et par andre mistænkelige effekter i mandens pose.
Den 37-årige, der er tilmeldt folkeregistret, men har ukendt adresse, blev anholdt og sigtet fra tyveri, oplyser Lokalpolitiet i Skanderborg.
Nærmere undersøgelser skal nu godtgøre, om det fiskehjul, der blev meldt stjålet, er identisk med det, der blev fundet i den 37-åriges pose.