Knuste rude og løb med dyre lamper
Tyveri af designer-lamper, kontanter og fladskærme fra villa i Galten
Af Erland Rasmussen
En eller flere ukendte gerningsmænd smed en sten ind gennem ruden til en villa på Røddikvej i Galten.
Det skete torsdag 2. oktober i tidsrummet mellem klokken 07.30 og 13.
Inde i villaen fandt tyvene både PH lamper, kontanter og fladskærme, som de stjal.
Udbyttet blev en PH standerlampe, to PH loftlamper samt en dåse med 2.000 kroner og to fladskærme af mærket Sony, oplyser Lokalpolitiet i Skanderborg.