Fortsæt til indhold

Kvinde satte tænderne i kvinde

To unge kvinder i slagsmål på 'Skæve Thorvald' i Fredericia

Krimi
Jeppe Rafn

To unge kvinder kunne fredag aften/nat ikke holde fingrene fra hinanden på bodegaen 'Skæve Thorvald' i Fredericia.
Og det var vel og mærke ikke på den gode måde, for kvinderne kom i slagsmål, og den ene bed den anden i underarmen og efterlod aftryk af sine tænder.
Det oplyser vagtchef Stig Simonsen, Sydøstjyllands Politi.
Hende der bed er en kvinde på 18 år fra Fredericia.
Hende det gik ud over er en 19-årig kvinde fra Snoghøj.