Fortsæt til indhold

Reddede 17 personer fra vandmasserne

Per Berthelsen bliver nu hædret af politiet for indsats under sidste års stormflod

Krimi
Henrik Gregersen

I det store hele forløb det godt.
Sådan har budskabet igen og igen lydt om indsatsen under dén stormflod, der fulgte i kølvandet på orkanen Bodil sidste år.
Men havde det ikke været for Per Berthelsen, kunne historien have været en helt anden.
Han reddede nemlig 12 voksne, fem børn samt flere dyr ud af de oversvømmede huse i området, mens redningsmandskabet kiggede forgæves efter redningsbåde, der stod på den anden side af fjorden.
Dét fremgår af den indstilling, der er årsag til, at Per Berthelsen 10. oktober sammen med flere andre hædres for at have været én af virkelighedens helte.

Per Berthelsen reddede mange mennesker ud fra de oversvømmede områder i Hyllingeriis. Uden hans indsats var historien formentlig ikke endt uden dødsfald. Foto. David Foli.

Derfor hædres han

Den 6. december 2014 kl. 2215 modtog Nordsjællands Politi er opkald fra Mai-Britt Fagralid, som sammen med hendes mand, var på weekendtur i deres sommerhus i Skibby.
Stormfloden havde overrasket Mai-Britt og ægtefællen Jürgen i en sådan grad, at inden for kort tid, stod de i vand til livet inde i deres hus.
De havde forinden været i kontakt med 1-1-4 og oplyst, hvor de befandt sig. Der var desværre mange, som skulle hjælpes den aften og inden hjælpen nåede frem, fik parret øje på Per, der komme sejlende i sin båd uden for deres vindue.
Mai-britt og Jürgen åbnede et vindue og råbte på hjælp.
Per hørte deres råb og svarede, at han ville komme tilbage efter dem.
Efter ca. 10 minutter kom Per tilbage og reddede ægteparret ud af vinduet. På det tidspunkt havde parret følelsesløse ben, og vandet gik op over deres taljer.
Per sejlede ægteparret ud til Beredskabsstyrelsen, som holdt med deres biler på hovedvejen, hvor redningesfolkene kunne se, at deres både ikke kunne blive fragtet over Kronpris Frederiks Bro, som også stod under vand.
Ægteparret pakket ind i choktæppe, hvorefter de blev kørt til Jægerpris Kaserne.
Da vandet i parrets hus efter en uge var sunket, kunne man se at vandstanden inde i huset havde været op til 1,5 meters højde.
Ifølge politiet er stor sandsynlighed for at ægteparret ville have lidt større overlast, hvis Per ikke var kommet forbi, da vandet var meget koldt.

Også andre

Per Berthelsen er dog ikke den eneste lokale, der står til hæder.
Også har nemlig gjort en afgørende forskel i svære situationer.
Thea Kock Nejstgaard Braat fra Slangerup var på pletten den 16. marts i år, da biler var kørt sammen på Frederikssundsvej.
En 52-årig mand fra Ganløse, kørte pludseligt ind i et modkørende køretøj. Efter påkørslen fortsatte bilen ind i en skrænt, hvor manden blev slået ihjel.
Thea var på stedet og påbegyndte straks førstehjælp af den afdøde mand. Thea var på daværende tidspunkt 17 år og gav mund til mund metode på den nu afdøde.
Èn af politibetjentene, der ankom til stedet, omtalte Theas ageren på ulykkestedet som yderst professionel, snarrådig og medvirkede til at ambulancepersonalet ved deres ankomst, havde en reel chance for at kunne genoplive manden.
Ambulancepersonalet kunne derved delvist genoplive afdøde ikke mindre end to gange, men hans liv stod desværre ikke til at redde.
Også Rasmus Skeltved Christensen fra Slangerup samt Chris Gudmar Lognnes fra Frederikssund er indstillet til hæder.