Fortsæt til indhold

“Hash er farligt - og I skal snakke med jeres børn”

Børn og forældre fra Kolding lyttede til skarpe budskaber mod unges hashbrug

Krimi
Fred Jacobsen

Måske ville det have været en god idé at have fulgt vicepolitiinspektør Verner Pedersens opfordring til at flytte til uddannelsescentrets noget større auditorium.
Luften i det tætpakkede møderum blev i hvert fald både tæt og iltfattig i løbet af de godt to timer, hvor konsulent, kommune og politi hamrede løs med budskabet: “Hash er farligt, uanset hvad folk siger! Legalisering er noget skidt! Snak om det derhjemme med jeres børn på samme måde, som I snakker om alkohol”.

De, der skulle modtage budskabet, var primært forældre med børn i Koldings 9.-10.klasser.
De kom i hobetal til Kolding Uddannelsescenter, hvor Lokalrådet i Kolding havde inviteret til informationsaften om et af tidens hotte emner: Unges brug af hash.
“Vi går måske med en lidt romantiseret forestilling om, at hash ikke er så farlig. Men det er det”, sagde Lone og Kim Rasmussen efter mødet.

De deltog sammen med datter Sofie, 15 år og 9. klasses elev på Lyshøjskolen.
“Vi snakker da om hash derhjemme. Men ikke på samme måde som om alkohol”, fortæller hun og siger, at hun har en fornemmelse af, at hash er ret udbredt i Kolding.

Forældrene anser også debatten om legalisering af hash for vigtig.
“Politikerne snakker om legalisering, og man kan få det indtryk, af det ikke er farligt og almindeligt blandt unge. Men det er farligt. Det fik jeg bekræftet i dag”, sagde Lone Rasmussen.

Aftenens hovedforedrag stod konsulent Christopher Schmitz fra firmaet 'Komphash - navigation i hashmisbrug' for.