Fortsæt til indhold

Varebil med trailer væltede rundt

Østjyske Motorvej var lukket i en halv time, da en varbil med trailer mandag eftermiddag kørte galt

Krimi
Af Jonas Wrede Hansen

Det gav kø i en halv times tid på Østjyske Motorvej mandag 13. oktober, da en varebil med en trailer med stillads klokken 15.34 kørte galt.
Varebilen blev kørt af en 29-årig mand, som mistede herredømmet over den, da han ville overhale en lastbil. Varbilen med trailer væltede derfor rundt, og det gjorde, at motorvejen i en halv time blev lukket for kørsel, imens oprydningsarbejdet stod på.
Det oplyser Andreas Bryld Hansen fra Lokalpolitiet i Skanderborg.
Ulykken skete i sydgående retning ved Ejer Baunehøj. Der var ingen personskade ved uheldet.