Fortsæt til indhold

Hash, kokain, steroider og knive på Aarhus-rockerborg

Krimi
Christina S. Johansen

Østjyllands Politi ransagede igår klokken 10.12 Hells Angels rockerborg på Bryggervej i Aarhus.
Årsagen til ransagningen var, at politiets specialpatrulje havde bemærket en fuldgyldig Hells Angels-rocker i sin bil. Han forsøgte at køre fra patruljen, men blev kort efter standset.
Ved ransagning af bilen blev der fundet hash.
Manden er tilmeldt rockerborgen på Bryggervej. Ved den efterfølgende ransagning af rockerborgen blev der fundet et større antal hash-joints, kokain, hash, anabole steroider samt våben i form af knive.
Yderligere to Hells Angels-rockere blev anholdt. Alle tre er sigtet for overtrædelse af narkotikalovgivningen, oplyser Østjyllands Politi.