Fortsæt til indhold

Mand kørt til observation for røgforgiftning

Det var formentlig rygning i sengen, der udløste brand i soveværelset hos en 57-årig mand i Hårby

Krimi
Af Jonas Wrede Hansen

Brand og Redning i Skanderborg blev torsdag 9. oktober tidligt på morgenen kaldt ud til brand i en lejlighed på Hårby Bygade i Hårby nær Skanderborg.
"Da vi kommer derud, står personen ude på gaden. Inde i huset er der brand i soveværelset, imens der er røg i resten af huset," fortæller Casper Bæk fra Brand og Redning i Skanderborg.
Derfor blev der sat brandfolk ind i lejligheden for at slukke branden og lufte ud, imens der også blevet taget godt af den 57-årig mand, der befandt sig i huset.
"Manden havde selv forsøgt at slukke branden, så han havde derfor fået en del røg," fortæller Casper Bæk.
Efter at den 57-årig mand uden held havde forsøgt at slukke branden, gik han ned til sin søn, der bor i underetagen, for at få hjælp. Da sønnen heller ikke kunne få slukket branden, lukkede han døren ind til soveværelset.
"Det er nok det, der har gjort, at branden ikke udviklede sig til at tage fat i resten af huset, men kun udbrændte soveværelset," fortæller Casper Bæk, som samtidig også roser sønnen for indsatsen.
Den 57-årig mand blev efterfølgende kørt på hospitalet til observation for røgforgiftning.
Ifølge Casper Bæk fra Brand og Redning er der formentlig rygning i sengen, der har udløst branden.