Fire biler kørte sammen på motorvejen
Onsdag 15. oktober kørte fire biler sammen på motorvejen. Alle kom uskadte fra ulykken
Af Jonas Wrede Hansen
Alle slap med livet i behold og uden større skrammer, da fire biler onsdag 15. oktober klokken 11.38 kørte sammen på Østjyske Motorvej.
Ulykken skete i sydgående retning, oplyser Andreas Bryld Hansen fra Lokalpolitiet i Skanderborg.
De fire personer, som var med i ulykken, drejer sig om en 47-årig mand fra Vejle, en 54-årig rumæner, en 32-årig mand fra Tilst og en 71-årig mand fra Hedensted.