Vægter overraskede indbrudstyv
Michael Wulff
En vægter beviste sit værd natten til onsdag i Thorsø.
Under sin rundering ved XL-Byg i Thorsø kort efter kl 01 opdagede vægteren en person, som var ifærd med at forberede indbrud i byggemarkedet.
Vægteren fik tilkaldt en politipatrulje, der foretog anholdelsen af en 29-årig mand. Han havde skaffet sig adgang til byggemarkedet ved at kravle under et hegn, oplyser Østjyllands Politi.