To episoder med vold
Politiet efterlyser en gerningsmand, mens en anden blev anholdt
Af Erland Rasmussen
Selv om politiet generelt fremhæver årets Smukfest som fredeligere end andre år, så oplevede ordensmagten alligevel et par sager om vold.
Fredag klokken 23.50 uddelte en endnu ikke anholdt gerningsmand knytnæveslag i Dyrehaven, nærmere betegnet ved Royal Wonderbar. Offeret fik slået en flig af en tand, en flænge i læben og hævet næse.
Gerningsmanden efterlyses. Han beskrives som 20-25 år cirka 175 centimeter høj med blond, kort hår.
Ved Stjernebar på Smukfest fik en anden mand knytnæveslag i ansigtet. Det skete mandag klokken 00.00. Her anholdt politiet gerningsmanden, som var en 19 årig mand fra Århus.