Værktøj for tusinder af kroner stjålet
Af Erland Rasmussen
En eller flere ukendte gerningsmænd har tømt en garage på Mågevej i Skanderborg for værktøj.
Indbruddet er sket over en længere periode, nemlig i tidsrummet fra 26. september til midt i oktober, oplyser Lokalpolitiet i Skanderborg.
Der blev stjålet både hånd- og elektrisk værktøj, cykelværktøj og en motorsav af mærket Husqvarna.
Værktøjet løber op i en værdi af 20.000 kroner.
Politiet beder borgere være opmærksomme, hvis de bliver tilbudt billigt værktøj, da det kan være stjålet. I stedet for at købe bedes man henvende sig til politiet i Skanderborg.