Fortsæt til indhold

To bilister kvæstet i frontal kollision på Amtsvejen

Søndag eftermiddag kl. 15.39 blev der slået alarm om et alvorligt trafikuheld i krydset Ullerup Skovvej og Amtsvejen i Hundested. To kvinder blev kvæstet ved ulykken.

Krimi
Af Allan Andersen

Politi, ambulance og en akutlæge blev sendt afsted på en melding om et alvorligt trafikuheld i krydset Amtsvejen – Ullerup Skovvej søndag eftermiddag kl. 15.39.
En kvindelig bilist på 71 år fra Hundested kom kørende ad Amtsvejen i en VW Jetta fra 2007, og ville foretage et venstresving ind ad Ullerup Skovvej.
Tilsyneladende overså den 71-årige fører af VW'en en modkørende bilist, en 49-årig kvinde, i en Kia Picanto fra 2009 hvilket udløste en voldsom kollision da VW'en svingede ind foran den modkørende Kia. Begge biler fik smadret en del af fronten i førersiden, og vragstumperne fløde over et større stykke af vejbanen.
Den 49-årige fører af Kia'en fik angiveligt et grimt brud på den ene arm ved sammenstøddet, og de to kvæstede bilister blev hurtigt hjulpet af flere vidner til ulykken. Politi, ambulance og akutlæge ankom kort efter til uheldsstedet og overtog de to kvæstede personer.
Begge tilskadekomne blev behandlet på uheldsstedet, og derefter kørt til behandling på Hillerød Hospital. Der er dog ingen meldinger om nogen alvorlig tilskadekomst, udover den brækkede arm og div. skrammer hos de to kvindelige bilister, som iøvrigt begge er fra Hundested.
Noget usædvanligt måtte en politipatrulje regulere trafikken i længere på uheldsstedet, idet de smadrede biler holdt og spærrede både udkørslen fra Ullerup Skovvej og Amtsvejen mod Hundested.
Brandvæsnet var ikke blevet alarmeret til oprydning af vejbanen, så de to betjentene havde hænderne fulde med en større mængde trafik som skulle ledes forbi uheldsstedet, indtil en ladvogn fra Falck ankom med udrykning til stedet. Falckredderen fik flyttet den ene bil ind til siden , og læsset den lille Kia Picanto som var kunde hos Falck.
Herefter måtte redderen feje vejbanen ene mand, og samle vragstumperne op på uheldsstedet alene, mens betjentene fortsat regulerede trafikken på uheldsstedet. Vejbanen var ryddet og patruljen kunne ophæve spærringen omkring kl. 17.25.

Det var angiveligt denne bil, en VW Jetta fra 2007, som kørte ind foran den modkørende Kia Picanto, søndag eftermiddag.
Føreren af en Ferrari 360 Spider benyttede lejligheden til lidt provokerende kørsel, mens betjentene blot kunne kigge efter den kraftige sportsvogn.
Patruljen havde et utaknemmeligt job med at regulere trafikken forbi uheldsstedet, idet brandvæsnet ikke blev alarmeret til oprydning af uheldsstedet, som ellers er normal procedure.