Utæt tank gav 15 km oliespild
Michael Wulff
Falck i Hammel rykkede lørdag aften ved 18-tiden ud til et større oliespild på vejen mellem Thorsø og Vester Velling i det nordlige Favrskov.
“En bil havde en utæt dieseltank, som lækkede over 15 km,” fortæller indsatsleder ved Favrskov Brandvæsen Mogens Kjeldsen.
"Der var meget glat. Dieselolien og de fugtige veje skabte meget farlige vejbaner."
Det lykkedes at finde synderen, en personbil.
“Vi fik kontakt med ejeren og tilkaldte så kommunens vejafdeling, der sørgede for at strø sand i sving og rundkørsler,” siger Mogens Kjeldsen.