Tyv i gå-afstand mellem to bræk
Af Erland Rasmussen
En tyv tog en hel lille runde i et kvarter i Skanderborg.
Det gik tirsdag 21. oktober ud over to villaer, der ligger kun et par minutters gang fra hinanden. Det vides dog ikke med bestemthed, om der er tale om samme gerningsmand.
I det ene tilfælde var det en villa på Skovkanten. Her blev der stjålet sort Hummel sportstaske.
Det andet var på Kirsebærhaven, hvor der blev stjålet kontanter, to Ipads og to computere, oplyser Lokalpolitiet.