Skæv bilist med stjålet båd på slæb
Michael Wulff
En 45-årig mandlig bilist blev mandag morgen kl 04.05 vinket ind til siden på Ødumvej tæt på E45. Bilen trak en trailer med båd, som viste sig at være stjålet.
Betjentene sørgede for, at båd og trailer kom tilbage til rette ejermand.
Den 45-årige røg med på stationen sigtet for tyveri og kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer.
Det oplyser politiassistent Marianne Morgen fra Østjyllands Politi.