Dyre mærkemøbler forsvandt ud af opbrudt dør
Michael Wulff
Der lå en ubehagelig overraskelse og ventede, da beboerne i en bolig på Engdalvej i Søften vendte hjem efter en alarm mandag kl 10.12.
Døren var brudt op, og ukendte havde fjernet otte stole mrk. Arne Jacobsen i rød læder, to loftslamper mrk. PH, en standerlampe mrk. PH, en bordlampe mrk. PH samt diverse sølvtøj.
Det oplyser Østjyllands Politi, der gerne modtager henvendelser på tlf. 114 fra folk, som måtte have set noget mistænkeligt på det tidspunkt i området.