Fortsæt til indhold

Sexolog vil lære Furesøs kvinder om mænd

Sexologen Jakob Olrik gæster Farum og her vil han fortælle kvinder, hvordan mænd tænker

Krimi
Arkiv

Hvordan tænker mænd? Og hvad er det egentlig, de vil ha'? Hvordan skal du tyde hans signaler? Bliver du gang på gang frustreret over din mands reaktioner, eller har du ledt efter Mr. Right i årevis?
Disse spørgsmål og andre kan kvinder få svar på, når sexolog Jakob Olrik, inviterer til ladies night på Marie Kruse Skole i Farum torsdag den 13. november Klokken 19-21.
Ifølge Jakob Olrik er mænd egentlig ret ligetil. De vil føle sig succesfulde, maskuline og værdsatte. Både på jobbet, blandt vennerne og i parforholdet. Det skal kvinden i høj grad bidrage til. Hvis hun ikke gør det, men måske ligefrem bevæger sig i modsat retning, hvor kritik, brok og manglende sex langsomt tærer på hans selvværd, så begynder han at opleve sig selv som en fiasko.
“Og hvis han gør det, vil hans krybdyrshjerne automatisk slå til og gøre ham modtagelig for oplevelser, eventyr og sidespring, der kan give ham fornemmelsen af succes. Ellers kan han ikke være en rigtig mand og et helt menneske”, siger Jacob Olrik.
“Mænd elsker kvinder, der tør være kvinder. De tiltrækkes af feminine kvinder, der klæder sig i stramtsiddende tøj, som viser kvindens lækre former”, siger foredragsholderen.
Ifølge Jakob Olrik har kvinderne pakket de bedste sider af femininiteten væk.

Arbejdsheste

”Mange kvinder fornægter femininiteten og betragter den i stedet som et tegn på svaghed”, mener han.
“I dag vil kvinder hellere høre, at de er lige så seje arbejdsheste som mændene, end de vil have komplimenter for, hvor smukke de er. Uden de kvindelige værdier føles det ofte som om kærlighedslivet i dag er blevet en boldbane, hvor vi spiller over for kvinder, der ikke alene er blevet kopier af os selv, men ofte også håndhæver maskuliniteten endnu mere hårdhændet, end vi selv orker at gøre,” forklarer Jakob Olrik.
Det er smart at købe billetter på forhånd på Jakobs hjemmeside eller på Billetto: www.jakobolrik.dk eller www.billetto.dk, da der plejer at blive udsolgt.