Fortsæt til indhold

Voldsomt solouheld - ung kvinde rullet rundt flere gange

En ung kvinde forulykkede i et voldsomt solouheld på Krigsagervej, lige udenfor Søborg by, torsdag eftermiddag.

Krimi
Arkiv

Ulykken skete omkring kl. 12.45, da den unge kvinde mistede kontrollen over sin bil i det skarpe sving udfor nr. 23 på Krigsagervej, politiet arbejder udfra en formodning at for høj fart udløste uheldet.
Sporene tyder på at kvinden er kommet kørende i retning mod Søborg, da hun er blevet overrasket af svinget hvor bilen først er røget ud i rabatten i højre side, herefter er bilen røget over i venstre side af vejen i et desperat forsøg på at genvinde kontrollen over bilen.
Den klassiske overstyring sendte herefter bilen udover marken i vejens højre side, bilen er rullet mindst tre gange rundt før den endte liggende på taget 40 – 50 meter ude på marken.
Der blev hurtigt slået alarm til 1-1-2 om ulykken, og en ambulance, Akutlæge og en politipatrulje hastede mod stedet. Uheldigvis var uheldsstedet i første omgang oplyst til at være Ålekistevej, hvilket forårsagede en mindre forsinkelse af udrykningskøretøjerne.
Lykkeligvis var den unge kvinde ikke fastklemt i den smadrede Opel Astra, hvor taget i førersiden ellers var grundigt trykket sammen.
Kvinden blev placeret på et spineboard af ambulanceredderne, og herefter forsigtigt båret ind i ambulancen. Det forlød på uheldsstedet, at den unge kvinde skal være sluppet heldigt fra soloulykken med småskrammer. Ambulancen kørte angiveligt kvinden til behandling på Skadestuen i Hillerød
Den godt 20 år gamle Opel Astra har derimod rullet på landevejen for sidste gang, da bla. taget er trykket i stykker og bilen derved er totalskadet.

Bilen har med stor sikkerhed kørt med en rimelig god hastighed for at tage den voldsomme rulletur. Det var dog en soloulykke, så det er næppe noget politiet gør mere ved.
Trods store skader på bile, så skal kvinden være sluppet med mindre skrammer fra uheldet.