Ung mand viftede med køkkenkniv på gaden
Martin Warming
En 26-årig mand blev natten til søndag anholdt og sigtet for overtrædelse af våbenloven.
Den unge mand, der er fra Hillerød, var raget uklar med en flok unge mennesker foran værtshuset Rosen på Sdr. Jernbanevej i Hillerød og havde derfor hentet en køkkenkniv i sit hjem, der tilsyneladende ligger tæt på værtshuset, som han stod og viftede med foran gruppen, fortæller vagtchef Palle Jørgensen fra Nordsjællands Politi.
Her er facebook-siden, du er nødt til at synes godt om
Den 26-årige mand blev anholdt uden større dramatik og sigtet for overtrædelse af våbenloven. Der var ingen, der kom til skade i forbindelse med episoden, oplyser Palle Jørgensen.