Fortsæt til indhold

Har intet sprog og flakker hjælpeløst rundt

Krimi
Arkiv

Han flakker rundt, og han har intet sprog som følge af en hjerneblødning - hjælp os med at finde Niels Peter Risgård Jensen. Sådan lyder opfordringen fra Midt- og Vestsjællands Politi. Niels Peter Risgård Jensen er bortgået fra adressen, Stubberupvej 4 i Borup.
Den 60-årige mand er sidst set fredag den 31. oktober klokken 17.00 - politiet har søgt i området med hundepatruljer, men uden resultat.
Derfor anmoder politiet om, at borgere som måtte have set Niels Peter, kontakter politiet på telefon 114.
Niels Peter Risgård Jensen beskrives som mand 60 år, 175-180 cm høj, spinkel af bygning, dansk udseende. Brunt kort hår, fuldskæg.
Følg os på Facebook, hvor vi deler efterlysninger.