Se det gode signalement
To mænd kom klokken 20.52 ind i en forretning på Vilhelm Bergsøesvej i Aarhus V., hvor den ene truede ekspedienten til at udlevere kontanter fra kassen med en brødkniv. Gerningsmændene forsvandt derefter til fods, men er muligvis blevet samlet op af en tredje person i en sølvfarvet Peugeot 206, skriver Dagens.dk.
Signalementet på de to mænd er rigtig godt.
Mand A er: 175 centimeter høj, udenlandsk af oprindelse, almindelig af bygning, 20-25 år. Han var iført en mørkegrå jakke, herunder havde han en blå hættetrøje, mørkeblå Adidas træningsbukser med hvide lodrette striber og blå Nike kondisko. Han var maskeret med et hvidt tørklæde for ansigtet og rød hue og sorte handsker.
Mand B er: 185 centimeter høj, udenlandsk af oprindelse, spinkel, 20-25 år. Han var iført en grå jakke med sort mønster, sorte Adidas træningsbukser med hvide lodrette striber, sorte Nike kondisko og han var maskeret med et turkisfarvet bandana for ansigtet og omkring hovedet og bar sorte handsker. Han havde en atypisk, haltende gangart. En af de to gerningsmænd kaldte under røveriet den anden for “Ahmar”.
Hvis du har oplysninger om røveriet kan de gives til Østjyllands Politi på telefonnummer 1-1-4.