Fortsæt til indhold

41-årig kvinde udsat for voldeligt gaderøveri

Krimi
Jacob Nielsen

En 41-årig kvinde fra Store Heddinge på Stevns blev tirsdag klokken 18.17 overfaldet og frarøvet sin taske med et mindre kontantbeløb i. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Hun var ved at låse sig ind i en ejendom, da to maskerede røvere dukkede op og ville tage tasken fra hende. Hun holdt fast, men blev tildelt nogle slag i ryggen og holdt om munden, hvilket gjorde, at røverne fik tasken vristet fra hende. Derefter løb de tværs over Chr. Richtersgade og forsvandt via en baggård.
Politiet afspærrede vejen og gennemsøgte området med politihunde for at lede efter spor fra røverne - dog uden held.
Offeret beskriver gerningsmændene som:
A: mand, 20-30 år, ca. 175 cm høj, almindelig/sporty af bygning, iført en sort hætte trøje og sort maskering.
B: samme beskrivelse som A – dog også iført en skeletmaske.
Kontakt gerne Midt- og Vestsjællands Politi, hvis du har oplysninger i sagen.
Hjælp os med at dele efterlysninger af stort og småt på facebook. Tilmeld dig facebookgruppen 'Del Efterlysningen':
KLIK HER