Fortsæt til indhold

Nabokrig om p-pladser - men så... SLAM!

Krimi
Arkiv

I visse af livets faser kæmper selv guder, som bekendt, forgæves.
Det må lejerne i to mediehuse - Lokalavisen Budstikken på Gravene 8 i Haderslev og Nordschleswiger, Haderslev Ugeavis, JydskeVestkysten og Skala FM på Posthussvinget 4 - sande.
Efter at have været uenige om nogle parkeringsforhold på det fælles areal imellem bygningerne, har ejeren af Gravene 8, ejendomsselskabet Oasen, i den tidlige morgenstund rejst, hvad man med god vilje kunne kalde en lille kopi af den hedengangne mur fra Tysklands hovedstad.
Muren er placeret i skel, hvilket vil sige at det er fuldstændig umuligt at parkere ved Posthussvinget 4, ligesom man ikke længere kan køre udenom bygningen.
De forskellige medier i de to huse er - selv sagt - meget utilfreds med "nybyggeriet". I skrivende stund er det uklart, hvorledes sagen videre hen vil forløbe - vi følger den tæt - men det hvide fredsflag er allerede rejst mellem husene.