Fortsæt til indhold

Stjålet bil brændt af i skov

Krimi
Allan Andersen

En tilfældigt forbipasserende opdagede kort efter klokken 22 lørdag aften en fuldstændig overtændt personbil på skov p-pladsen, der ligger tæt på Tibrke Kirke på Bækkebrovej i Tisvilde.
Brandvæsnet blev alarmeret og brandkøretøjerne var fremme kort efter, hvor bilen ganske rigtigt var et stort flammehav. Bilen var blevet placeret næsten bagest på skovparkeringen, og der er formentlig tale om afbrænding af et brugsstjålet køretøj.
Branden drillede brandfolkene en smule, formentlig som følge af en større ukendt mængde brændstof som gerningsmændene har hældt ud inde i bilens førerkabine.
Branden blev til sidst slukket ved at udlægge skum både inde i bilen og omkring bilen. Den afbrændte bil er formentlig en Nissan Primera, men der er endnu ikke yderligere oplysninger omkring bilbranden.
En anden bil blev set forlade stedet i høj fart, fortæller vagtchef Palle Jørgensen fra Nordsjællands Politi til Lokalavisen.dk.

Bilen var overtændt, da brandvæsenet nåede frem. Foto: Allan Andersen
Det lykkedes til sidste brandvæsenet at få slukket branden ved at sprøjte skum ud over bilen. Foto: Allan Andersen