Rumænsk mand knaldet for voldtægt af 15-årig pige ved strandfest
Så klappede fælden: En 40-årig rumænsk mand er nu varetægtsfængslet for voldtægt af en dengang 15-årig pige ved Køge Beach Party i 2010.
Manden er ved et grundlovsforhør ved retten i Roskilde i dag varetægtsfængslet frem til 27. november
Der 15-årige voldtægtsoffer var gæst ved Køge Beach Party fredag 18. juni 2010, da hun blev overfaldet og voldtaget i et buskads på festpladsen.
Vi deler efterlysninger. Følg os her.
Ved den efterfølgende undersøgelse af offeret fandt politiet spor fra gerningsmanden. Han blev anholdt i Nordjyllands politikreds i søndags, da Nordjyllands politi fik en anmeldelse om mistænkelig forhold i deres område. Den fængslede var i 2011 blevet dømt for berigelseskriminalitet og efterfølgende udvist. Da han i forbindelse med daværende sag afgav en DNA-prøve til politiet, kunne politiet kæde den nu 40-åriges DNA-profil sammen med spor fra voldtægtsofferet.
Han blev imidlertid udvist af Danmark efter afsoning af sin fængselsstraf, inden matchet på DNA-profilen blev klarlagt. Han har siden 2011 været efterlyst og blev således anholdt i søndags, da han også overtrådte et indrejseforbud i Danmark indtil 2017. Midt- og Vestsjællands politi efterforsker nu sagen nærmere omkring den fængslede mands færden i Danmark i 2010.
Vi deler efterlysninger. Følg os her.