Fortsæt til indhold

Tyve gik efter penge i pizzeriaer

To pizzeriaer i Auning og Glesborg udsat for tyverier af kontanter

Krimi
Af Martin Schultz

Indenfor stort set det samme tidsrum fra lukketid søndag aften og til åbningstid mandag eftermiddag har to pizzeriaer i Norddjurs været udsat for indbrud.
Det er gået ud over et pizzeria på Torvet i Glesborg, hvor der mellem søndag kl. 21.00 og mandag kl. 14.30 er blevet aflistet en rude og stjålet kontantbeløb.
På Østergade i Auning har et pizzeria fået opbrudt et vindue mellem søndag kl. 21.00 og mandag kl. 15.45. Her blev der stjålet et kontantbeløb og drikkevarer.