28-årig mand fik “syv rigtige”
Af Peter Friis Autzen
En 28-årig lokal mand fik hele syv rigtige sigtelser på halsen, da han natten til søndag blev standset på Tvedvej i Kolding. Han kørte i en stjålet bil, han var påvirket af alkohol, han var i besiddelse af hash og et kanonslag samt indbrudsværktøj, han var frakendt kørekortet, han forsøgte at stikke af, og han råbte “fucking svans” af betjentene.
"Så han fik sigtelser for lidt af det hele," siger vagtchef Kent M. Hansen ved Sydøstjyllands Politi.