Fortsæt til indhold

Narkopåvirket 37-årig kørte rundt med stjålet minigraver på stjålet trailer - et par timer efter midnat

Krimi
TNL

En patrulje fra Østjyllands Politi blev natten til onsdag et par timer efter midnat opmærksomme på et køretøj, der kom kørende på Korupskovvej i Ryomgård med en påmonteret trailer, hvorpå der befandt sig en minigraver.

Køretøjet blev derfor bragt til standsning, og den 37-årige fører virkede lettere konfus., oplyser Østjyllands Politi.

Han blev derfor sigtet for at køre bil i narkopåvirket tilstand.

Både trailer og minigraver viste sig at være stjålet, og den 37-årige blev derfor også sigtet for tyveri og blev anholdt.

Under en efterfølgende ransagning på en adresse med tilknytning til den 37-årige mand fandt politiet yderligere endnu en stjålet trailer.

Østjyllands Politi efterforsker sagen nærmere, oplyses det i Døgnrapporten.