Fortsæt til indhold

Kvinde dræbt af flere knivstik i hals og bryst

<a href=http://localeyes.dk target=_blank> Se flere fotos og video på Localeyes.dk</a>

Krimi
Jacob Nielsen

Politiet fik fredag aften en anmeldelse fra hjemmeplejen om, at en ældre kvinde var fundet død i sin lejlighed på Lyngby Boulevard i Lyngby. Natten igennem har politiets teknikkere arbejdet med at finde årsagen til kvindens død, som en tilkaldt læge mente så mistænkeligt ud, og nu meddeler Nordsjællands Politi, at de har slået fast, at kvinden er blevet dræbt af flere knivstik i hals- og brystregionen. Den ældre kvinde havde nået at trykke på en nødkaldsknap, inden hun afgik ved døden.
Se video fra gerningsstedet her på artiklen.
Se flere videoer på localeyes.dk.

Ifølge eb.dk har Nordsjællands Politi allerede anholdt en mand i forbindelse med drabet.
"Vi har anholdt en midaldrende mand. Det er en lokal mand, som har haft en mistænkelig adfærd. Vi har haft ham til afhøring i nat, og nu skal vi samle op på mistanke-grundlaget og se, om han kan fremstilles i grundlovsforhør. Han nægter at kende noget til drabet," siger efterforskningsleder ved Nordsjællands Politi, Henning Svendsen, til eb.dk.
Han vil ikke sige mere om den anholdte mands relation til kvinden.